Alt om smykker

A: 

Amazonit (sten) er en grønlig/turkisfarvet halvædelsten. Er opkaldt efter Amazonasfloden i Sydamerika. Stenen findes i Brasilien, Madagaskar og USA.

Ametyst (sten) er en variant af kvarts og farven varierer fra lavendelblå til mørklilla

Anne Brauner er en kendt dansk smykkedesigner

B:

Brillianter er en slibeform som næsten 75% af alle diamanter slibes med, da det er det slib som reflekterer lyset bedst 

D: 

Diamant er et gennemsigtigt mineral bestående af kulstof. De bliver bliver dannet langt nede i jorden under et enormt tryk (150 – 250 km nede). Efter de er dannet, bevæger de sig op mod jordens overflade. Diamanter er det hårdeste materiale i hele verden, og kan derfor kun slibes med diamantstøv. En stor del af verdens diamanter kommer fra Sydafrika og Congo, Sibirien, Indien og Brasilien. Som ædelsten har diamanter høj værdi og bruges til smykker. Diamanten vurderes ud fra det, der på engelsk kaldes de 4 C'er. Det beskriver vi mere om i forklaringen om ædelsten  

F:

Facette er en plan overflade hos en ædelsten. 

G: 

Guld -  Når guld bruges i smykker, angives dets renhed i karat. Rent guld er 24 karat, men til smykker benyttes ofte 22k, 18k eller 14k. Jo lavere "k" (karat), des højere er indholdet af sølv eller kobber i legeringen. Rent guld er for blødt til de fleste formål, så derfor bruges det i legeringer med andre metaller som fx sølv og kobber. Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au 

K:

Kirugisk stål - også betegnet som 316L, som er 100 % allergifri. Kirurgisk stål er et utrolig robust og form stabilt materiale, og i modsætning til mange andre ædle metaller er det ridsefast. 

L:

Legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal

N:

Nikkelallergi - Man kan for eksempel få nikkelallergi, hvis man bærer smykker, der indeholder nikkel. Smykker, briller og spænder var tidligere den hyppigste årsag til nikkelallergi, men EU lovgivning sætter i dag en grænse for, hvor meget nikkel, der må frigives. Dog kan smykker mm. købt uden for EU indeholde mere nikkel. 

P:

Perler består af perlemor og kommer fra muslinger. Der er ægte perler og kultiverede perler. De fleste perler på markedet er kultiverede perler, da man ikke længere fisker efter perler som før i tiden. Kultiverede perler er hvor mennesker dyrker perlerne i muslingerne via bestemte metoder. 

R:

Rubin er den ædelsten som er den røde variant af mineralet korund (aluminiumoxid). Den røde farve, som kan variere fra bleg lyserød til dyb blodrød, skyldes indholdet af krom. Navnet stammer fra latin ruber, som betyder rød.

S:

Smaragd er et stærk grønt mineral, der anvendes som smykkesten. Den grønne farve skyldes krom og nogle gange vanadium.

Sølv har længe været anvendt som ædelmetal til fremstilling af kostbare genstande, der afspejlede deres ejers rigdom og status. Smykker og sølvtøj fremstilles traditionelt af sterlingsølv, som består af 92,5 % rent sølv og 7,5 % andre metaller, almindeligvis kobber 

T: 

Titan og stål er to meget stærke og holdbare metaller, der i dag også anvendes til smykkefremstilling — på grund af titans lave vægtfylde føles det meget let.

Z:

Zirkonia Smykke stenene (Zirkonia) har en hårdhed og glans, som til forveksling ligner brillianter, den fås i mange farver. Stenene fremstår som fejlfrie og er hårdere end f.eks. ægte zirkoner og bjergkrystaller. Med avanceret teknologi er ideen at imitere diamanten, for at opnå nogle af de samme kvaliteter. Stoffers hårdhed måles ofte på Mohs’ hårdhedsskala, der er baseret på ti naturligt forekommende mineraler. Her er mineralet talk defineret til at have værdien 1, og diamant værdien 10. Her ligger cubic zirkonia på 8 og rav mellem 2-4  

Æ:

Ædelsten: I den hyppigst anvendte definition er der fire ædelsten, nemlig rubin, smaragd, safir og diamant. Grupperingen stammer fra det gamle Grækenland og er baseret på, hvor sjældne stenene var, og om de blev tillagt en religiøs betydning. Det er altså hverken kemiske eller geologiske forhold, som afgør, hvilke sten der er ædelsten. Udover disse er et antal mineraler og minerallignende substansen blevet inkluderet.

Når en juveler skal vurdere kvaliteten af en ædelsten tages der udgangspunkt i de fire c’er: colour (farve), cut (slibning), clarity (renhed) og carat (karat). For ædelsten er karat et mål for stenens vægt og må ikke forveksles med det samme udtryk, der benyttes om renheden af guld. I øjeblikket er smaragd den dyreste af de fire ædelsten pr. karat. Den mest værdifulde ædelsten er den store Afrikas Stjerne-diamant, der sidder øverst i scepteret i de engelske kronjuveler. Den har en karat på hele 530,20